Deleøkonomi

16. december 2017 - KL. 11:23

Et stort og varmt emne hos offshoreenergy.dk´s årsmøde var deleøkonomi og hvordan det vil ændre vores måde at samarbejde på. Vi skal forestille os en verden, hvor det ikke længere er det at eje et stykke udstyr eller en komponent der er vigtig, men det at have adgang til at bruge det.

Et godt eksempel er reservedele til den norske oliesektor. Her er det i dag sådan, at hver enkelt koncessionhaver har deres eget reservedelslager. Det medfører et årligt spild på 30 mia norske kroner, som opstår, fordi delene falder for aldersgrænsen og bliver kasseret uden nogensinde at være brugt.

En anden sjov historie omkring deleøkonomi er, at der i London er opstået et marked for udlejning af en plads ved et spisebord. Løsarbejdere på vej fra et job til et andet, lejer en plads i et privat hjem, hvor de så sidder og arbejder et par timer i fred og ro, indtil de skal til det næste møde. Det kommer nok til at gå et stykke tid, før vi ser noget lignende i Thyborøn, men ideen om at dele en medarbejder eller at projektansætte, er kommet for at blive.