Droner og robotter

12. december 2017 - KL. 11:14

Jeg fik en rigtig øjenåbner ved at deltage i et langt foredrag om droner og robotter i vindmølleindustrien. Specielt da Force technology præsenterede en lille robot, der kan køre op og ned af vingerne samtidig med at den foretager en ultralydsscanning og på den måde ikke bare kortlægger synlige revner og slagmærker, men også dybereliggende fejl. Eller da en Professor fra Syddansk universitet, der har arbejdet så meget med Droner, at han taler om dem som levende væsener, siger, at næste generation af offshore vindmøller vil have en Drone boende.

Årsmøde ved offshoreenergy.dk bragte endnu mere inspiration og viden om emnet. Forestil jer et skib udstyret med robotter der renser bunden løbende. Droner der lander på vandet, for derefter at forvandle sig til en undervandsdrone, der f.eks kan inspicere et vindmølle fundament. Tro ikke at det er fantasi og at det ikke sker i vores tid, nej de er her allerede og om 5-10 år tager de for alvor over.