Vattenfall – Kystnære møller

14. marts 2018 - KL. 11:01

Vi har i begyndelsen af året oplevet en del aktivitet fra både danske og udenlandske aktører, der af Vattenfall er kvalificerede til at give tilbud på vesterhavsmøllerne. Rigtig mange synes godt om de muligheder vi kan tilbyde i Thyborøn, men vi oplever også en vis konservatisme, hvor Esbjerg bliver fremhævet som det sikre valg. Det er derfor nødvendigt og vigtigt, at vi alle sammen presser på med at fortælle de gode historier fra Thyborøn.

Ifølge Vattenfall regner de med, at alle kontrakter vil være på plads og godkendt i deres bestyrelse omkring juletid. Herefter er der et års tid til at få alle underaftaler og set-up på plads inden det går løs med installation tidligt på foråret 2020.

Vi har en forventning om at kunne invitere alle medlemmer af NSESG til et arrangement med Vattenfall og alle deres leverandører i januar 2019.